Region Midtjylland
Website:
regionmidtjylland.dk
Job details:
It-supporter til Servicedesk – et job for dig, der vil gøre en forskel for Region Midtjylland! ,
Nu har du chancen for at blive en del af Region Midtjyllands Servicedesk, hvor vi hver dag knokler for at levere førsteklasses telefonsupport til regionens mere end 36.000 brugere. Det er et arbejde, hvor du er helt med i frontlinjen og kan mærke, at du gør en forskel.
Vi er en Servicedesk med ca. 30 ansatte, der spiller en afgørende rolle i at støtte sundhedssektoren i vores del af Danmark. Hver dag er vi dedikeret til at levere professionel telefonsupport, hvor der er fokus på service og teknisk dygtighed.
Vi søger dig, der er serviceminded og har god forståelse for it Derfor er det også dig, der elsker at kunne hjælpe andre, og som er serviceminded, har en rolig og analytisk tilgang til at fejlsøge, som vi søger.
For At Lykkedes i Jobbet, Forventer Vi At, Du
- er uddannet it-supporter
- har erfaring med ServiceNow, Citrix og M365
- er certificeret i ITIL
Hver uge modtager vi ca. 4.500 henvendelser, primært fra regionens hospitaler. Halvdelen af henvendelserne er elektroniske, mens den anden halvdel er telefonkald. Nogle gange er det simple opgaver, set fra et it teknisk perspektiv, men altid en værdsat hjælp til travle klinikeren, der skal videre med behandling af patienten.
Andre gange kan det være mere komplekse opgaver, som kræver samarbejde med resten af de mere end 550 kolleger i Digitalisering og It.
Alle opgaver registreres i ServiceNow, som er vores It-Service Management system.
En dag som kollega i Servicedesk vil typisk bestå af disse opgaver: - Telefonsupport
- Registrering af henvendelser
- Løsning af firstline sager
- Ansvarlig for udvalgte services/applikationer
- Aktivt samarbejde med resten af Digitalisering og It
Et godt overblik og masser af service Da aktivitetsniveauet kan være højt – vi besvarer ca. 90.000 opkald om året - er det en forudsætning, at din tilgang til opgaverne er grundig og struktureret – og at du kan bevare overblikket i pressede situationer. Du arbejder selvstændigt og udviser stor ansvarsfølelse, tålmodighed og engagement.
Vi besvarer alle henvendelser fra brugerne inden for almindelig arbejdstid fra 8:00 til 15:30. Når vi går hjem, overtager vores 24syv-funktion.
Kan du lide dialog, dygtighed og dristighed? Det er vores værdier Har du en god humor, og kan du lide at omgås andre mennesker, så passer du godt ind med vores uformelle omgangstone og plads til forskellighed.
Dialog og åbenhed er afgørende for, at vi finder den rette løsning; vi skal kunne tale, lytte og spørge hinanden.
Er du interesseret? Vi ser frem til at læse din ansøgning, som du skal sende til os senest den 24. marts 2026. Vi afholder løbende samtaler.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af Servicedesk, Jesper Lund, på 2515 6993 eller jesper.hansen@stab.rm.dk.
Fleksibelt arbejdsliv, løbende udvikling og gode rammer
Du vil opleve, at der er fokus på dig som medarbejder og som menneske. Vi arbejder med løbende MUS og jævnlige 1:1-samtaler med din nærmeste leder, så I hele tiden har et fokus på din trivsel og udvikling. Et godt arbejdsliv betyder også tid til et liv ved siden af arbejdet. Derfor er det hybride og fleksible arbejdsliv vigtigt hos os; du har gode muligheder for selv at tilrettelægge din arbejdsdag og du kan arbejde hjemme, når opgaverne tillader det.
Som ny medarbejder i vores store organisation sørger vi for et nøje tilrettelagt onboarding-forløb, hvor du bl.a. deltager i vores interne akademi, hvor du lærer hele organisationen bedre at kende. Vi arbejder for at skabe de bedste rammer, så du kan udvikle dig og styrke dine færdigheder yderligere.
Arbejdsugen er på 37 timer med betalt frokostpause og gode rammer.
Digitalisering og It. Sammen om den digitale transformation - vi gør det nemmere at være ansat og bedre at være borger i Region Midtjylland.
Vi er én af landets største, selvstændige afdelinger, som arbejder med digitalisering og it. Vi er over 600 ansatte, som hver dag går på arbejde for at understøtte vores 36.000 brugere med innovative teknologiske løsninger, stabil drift og kvalificeret support på alle årets dage - døgnet rundt.
Vi er ikke en traditionel it-afdeling. Vores mål er at være en proaktiv samskaber af brugernære digitale løsninger, som går forrest i den digitale udvikling. Vi stræber efter at fremme meningsfuld innovation og sammenhængende digitale sundhedsoplevelser, der styrker, udvikler og understøtter fremtidens sundhedsvæsen på tværs af sektorer - samtidig med at vi sikrer robust drift og god support til alle vores brugere. Digitalisering og It er hvor innovation og service mødes for at skabe en bedre og mere sammenhængende fremtid for et sundhedsvæsen i verdensklasse.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde hos os på vores karriereside eller få et indblik i vores hverdag på LinkedIn. Du kan også læse regionens digitaliseringsstrategi, som bygger på udvikling af digitale løsninger på patienternes og borgernes præmisser.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
Click on Apply to know more.